Sådan. Jeg nåede mit mål efter flere års ihærdige, men mislykkede forsøg. Jeg er blevet Trendy! Jeg har købt tøj i en hemmelig baggårdsgenbrugsbutik i latinerkvarteret i Århus. Sådan. En hvid skjorte med flæser og guldstriber og en sort kjole med store skulderpuder og elastikbælte til. Begge dele med garanti autentiske firsermodeller... Og mand, hvor ser jeg godt ud. Jeg burde aldrig gå i andet en Dollars- og Dallastøj. Tænkte: holy canoli, Ronja. Du har en god damn fantastisk figur. Stod foran spejlet og solede mig og prøvede på ikke at smile alt for tydeligt af det smukke syn. Hvem sagde selvoptaget...?
Men hov stop. Vejen til trendy er måske ikke helt nået endnu. Nu kommer den helt store udfordring. Alle, der bare er lidt trendy ved, at det handler om at sætte sammen. Kodeordet er accesories. Det må endelig ikke være for kønt. Der skal de helt rigtige sære støvler eller sko til, eller gamascher eller mønstrede strømpebukser, eller hvad det nu er... jeg får næsten svedige håndflader ved tanken. Vil jeg kunne leve op til presset? Vil jeg bestå? Og hvor langt væk fra Århus kan man tage i den slags outfit, inden folk ikke længere ved, at man er trendy, men bare tror, man er lidt til en side. Bliver pludselig alligevel i tvivl om, hvorvidt jeg nu også er blevet fuldblodstrendy. F.eks vil jeg nok aldrig komme til at synes det er fedt, at mænd går i grafittimønstrede eller neonfarvede gamascher, hvilket er set i København (fortæl mig, en eller anden, kan det virkelig være rigtig set?).
Hrmm... min endelige eksamen som trendy har jeg nok til gode. Regel nummer et må jo nødvendigvis være, at tøjet bæres uden for hjemmet. Det bliver en udfordring, men jeg kan godt. Jeg ved, jeg kan.