Efter at have haft fri for arbejde hele ugen en uge hvor min kæreste har arbejdet hektisk, og slæber sig hen over jorden, for at holde mig ud når hun kommer træt hjem, og jeg har sovet langt længere hver morgen.

I onsdags havde jeg fødselsdag som blev lidt fortravlet af at vi valgte at køre til nordjylland for at fejre min fødselsdag, i selskab med min mor og mine børn, ååå ja det blev da et par hyggelige timer, inden svigersøn børn og mor igen forlod sommerhuset. Savner at finde ro i mit liv, det at sidde ned vente på lysten til at gøre noget falder en ind, et sted må jeg have haft tid nok til det i ugen, men jeg har sikkert først helt ro indeni når min kæreste også står af hverdagens stres.

Måske er det bare ikke så let for os at stå af stresset, vi har for mange jern i ilden, ikke at vi ønsker livet anderledes men det at vi bare i vores allernærmeste familie har rigeligt at se til.

Måske fordi jeg føler 100 forpligtigelser som jeg har svært ved at ligge fra mig ansvar for min mors hus eget sommerhus (mig og) kærestens hus her i Vejle og så til med har jeg af fri vilje taget ansvar for maling af eksens vinduer på 1 sal.

Jeg har for nylig sagt til mig selv den ikke gik mere, efter at have rendt fra opgaver som forskellige venner ønsker sig jeg hjælper med, hvordan skal jeg se mig selv i øjnene være hjælpsom hvis det andre ser er jeg løber min vej udsætter hver gang.

Under alle omstændigheder vurdere jeg endnu engang valgene i mit liv, om jeg skal flytte nogle af de store brikker, som feks at søge nyt arbejde her tættere på min kæreste? ?? er om jeg overhovedet tror på min kæreste kan holde mig ud hver dag, eller vi så kommer til at gå hinanden på lige som jeg har oplevet i alle tidligere parforhold, sikkert fordi jeg er lidt anstrengende at have HVER DAG)

Nå ellers er ugen gået med at save brænde til huset her i vejle ååå ja nærmer mig et fyldt brændeskur nu.

Kan i alle have det rigtig godt derude i livet hvor end i er.

SES Peter