Fik det dejligste opkald fra en tidligere kollega den anden dag.

Hun har haft et omtumlet liv - er en gæv tøs - der ind imellem er faldet i et dybt sort hul. Har ikke altid passet godt på sig selv og stod faktisk i en lidt træls situation - uden job og uden sikkerhedsnet. Heldigvis lykkes det hende at finde et nyt job med start 1/8.

Til en familiefest for et par mdr. siden møder hun så en mand, hun har kendt det halve af sit liv og han er nu blevet enkemand.

Hun er nu flyttet sammen med ham og har sagt farvel til jobbet. De mente at afstanden fra hendes nye bopæl og til jobbet var for stor (80 km).

Jeg er sikker på, at hun har valgt rigtigt og glæder mig vildt på hendes vegne. Tror hun langt om længe har fundet et godt og solidt ståsted og en som vil hende det rigtigt godt.

Og som hun selv sagde - I vores alder er tiden ikke til lange forlovelser - godt set *S*

Den slags oplevelser giver helt sikkert stof til eftertanke *S

I den seneste tid har jeg gjort mig en del tanker om kærester og parforhold *S*

Tror jeg er blevet både vanskelig og sær på det område - ja endda lidt krævende *S* Og kan man tillade sig at være kritisk og forlange noget nær det perfekte - når man langt fra selv er perfekt ????

På den anden side er det vel meget godt at være bevidst om hvad man ønsker sig af livet og ikke mindst samlivet. *S*

Siden min sidste dagbogstekst er der da sket lidt - men lige nu sidder jeg på jobbet - dette skriveri er en klar overspringshandling - så resten må vente til en anden gang.

Ha' en god dag derude og god ferie til dem der er så heldige stadigvæk at være ferieramte.