Kære dagbog.
Igår var det mandag og altså min vejedag. Jeg havde tabt 1,1 kg., dvs. 3,8 kg. på tre uger. Det er ret okay, synes jeg selv. Det går stille og roligt nedad.
Dagene går stille og roligt for tiden. Det er en underlig følelse når man ikke skal på arbejde. Dejligt, men samtidig håber jeg ikke der går længe før jeg får en læreplads.
I weekenden lånte vi bilen og tog til Sdr. jylland og fik besøgt lidt familie, bl.a. kærestens mormor, som vi ikke har set i en del måneder.
Det var dejligt lige at få set hende.
På fredag skal vi til København og kigge/shoppe (hvis vi kan finde noget). Det skal nok blive hyggeligt, hvis blot vejret ville arte sig lidt bedre. Og vi skal også nok blive trætte og få ømme fødder.
Vi var ude på min tidligere arbejdsplads i dag og handle. Det var lidt underligt. De er i gang med den helt store ombygning... STADIG. Stakkels dem. Jeg er glad for jeg ikke er der længere. Men samtidig er det lidt hårdt at gå ned gennem kasserne og hilse på dem der er der. Men der er også kommet mange nye til.. allerede. Det er stor udskiftning.
Fedt var det dog i den grad, da en af mine tidligere kollegaer, som jeg holder kontakten med, kommenterede at jeg så MEGET gladere ud! Og det gør jeg også.. Og jeg føler mig også lettere psykisk.
Der sker mange ting lige tiden. Vi har mange planer, men desværre kan de ikke realiseres endnu. Men det begynder at gå den rette vej.
Noget helt andet er.. Min far er gået fra sin nuværende kone. Det holdt ikke.
Det er hans liv og jeg har aldrig rigtig kunnet lide hende han var (er) gift med.
Og nu er han så tilbage med sin tidligere kone. I starten tænkte jeg "Åh gud".. (Han mødte hende første gang han sad inde.. hvor hun også sad inde). Hun har aldrig været blandt guds bedste børn. Tilgengæld har hun altid behandlet mig som den datter hun aldrig fik.
Men jeg var alligevel lidt usikker på hvordan det skulle gå.
Nu viser det sig dog at hun er kommet på ret køl. Hun har været indblandet i en voldsom trafikulykke for nogle år siden, hvor hun endte først i respirator og derefter i rullestol. Dette har åbenbart gjort at hun har rettet sig fuldstændig op og blevet lovlydig - tilmed arbejdet på et simpelt vaskeri.
Hun har sagt at hun kun vil bo sammen med min far, hvis han holder sig på den rigtige side af loven.. Og hun mener det!
Det kunne være det rigtige for min far, således han holder sig fri denne gang.. Når han altså bliver lødladt.
Nå.. det må være det for denne gang. Jeg har ikke så meget at skrive om for øjeblikket, så jeg skriver ikke så tit. Desuden tilbringer jeg en del tid på nogle andre sider, som omhandler vægttab.
Mismismiav.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.