Kære dagbog.

I mandags blev det tid til at stå på vægten. Første uge i gang igen med vægtvogterne, gav et resultat på minus 2 kg. Det var sgu fint nok. Det er jeg ikke utilfreds med.
Især når jeg tænker på hvor jeg har at slås med oppe i hovedet.

Jeg har sagt op på min arbejdsplads. Jeg kunne ikke mere. Mine håndled gør nas og mine skuldre/nakke er ødelagt konstant.
Så jeg var ved lægen igår og fik en læreerklæring og en anmodning om at stoppe med det samme. Og i dag var jeg så ude på arbejdet og sige op og aflevere tøj osv.
Men det var godt nok hårdt. Arbejdet kommer jeg ikke til at savne, men kollegaerne gør jeg. Og selvom jeg gjorde hvad jeg kunne, så kunne jeg ikke lade være med at tude, hver gang der var en der kom og sagde de ville savne mig. Man får sgu alligevel et forhold til en del mennesker, når man har været der i 1½ år.

Jeg ved det var den rigtige beslutning jeg tog. Men jeg kommer også til at savne en del af mine kollegaer.

Nu holder jeg så ferie indtil næste dagpengeperiode starter. Det var nærmere, for lige at komme rent ind i en periode, men allermest for lige at have et par dage at komme ned på jorden på, uden hverken AF eller fagforeningen hiver i mig.

Hvad så nu? Tjah.. Jeg søger stadig læreplads. Men nu får jeg tid til at gøre det mere intensivt. Og kuren skal selvfølgelig passes optimalt.

Det må være det for i dag. Det har været en hård dag med meget at tænke på.

Mismismiav.