Jeg savner ham så meget ligenu. Så overdrevet meget Og det er åndsvagt. Alt for åndsvagt. Så lang tid siden er det da heller ik... Men det føles sådan.
Kan mærke ham her. Mærke ham holde om mig, tage ved mig, kysse mig i nakken, holde sin hånd i min. Savner ham så grusomt. Har helt kuldegysninger, og får tårer i øjnene af at tænke på det. Når jeg lukker øjnene og ser ham for mig, ligge der og holde om mig, holde fast i mit sind tænker jeg ' jeg elsker dig' Men jeg må ikke tænke det. Ikke nu, ikke allerede. Og slet ikke sige det.
men holder virkeligt af ham. Ligenu er jeg slet ikke bange. Ingen lyst til at slå op, bare for at gøre det før han overvejer det. Ingen lyst til at forlade ham.
Savner hans duft, hans smil, varmen fra hans krop. Det hele. Savner at han varmer mine tæer. Kysser mine kinder. Savner bare ham. Th, savner ham............
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.