Hmm..jeg kan godt forstå, at der er nogen der bliver afhængige af netdating... Det er fuldstændig fjollet, men jeg sidder da og forelsker mig stille og roligt i en fyr, jeg chatter med. Det er ikke skide praktisk, vil jeg sige. Han bor jo langt pokker i vold, og jeg har ingen intensioner om at skulle flytte..
Det er selvfølgelig helt harmløst, men det kan jo også hindre mig i at få øjnene op, hvis den helt rigtige kom forbi.. Jeg kan godt finde på at mistænke mig selv for at vælge den lette løsning...det kan nemlig ikke blive til noget, men jeg har det jo lidt hyggeligt, ikk!?
Men hold kæft hvor er han altså bare sjov og sød og dejlig suuuk....

Nåh, væk fra skærmen, og afsted til bogudsalg...