Jeg har lige siddet og kigget igennem hvor dan jeg troede det hele ville være med min klasse, da jeg startede i september. Det har ændret sig en del. Jeg vil sige at jeg har et udemærket forhold til de fleste, men igen som jeg mødes med uden fra skolen. Dem jeg snakkede meget med i starten, begyndte lige så langsomt at mødes uden mig, og vi snakkede ikke så meget sammen længere, så da vi efter jul fik et nyt klasselokale, flyttede jeg mig til den anden side af klassen, af flere grunde, nr. 1 var trangen til forandring, og det at jeg gerne ville prøve at snakke lidt mere med dem i den side. De fleste beholdte deres pladser fra tidligere, så jeg møvede mig egentlig lidt ind, og satte mig egentligt åp en andens plads, men nu er det vist efterhånden accepteret at der sidder jeg. Nu snakker jeg med dem der sider der, og de passer mig egentlig godt - ikke at jeg har noget i mod de andre, men jeg føler mig i det mindste tryg der hvor jeg sidder, og kan nemmere tage en løs chit-chat med dem omkring mig, end dem før.

Egentlig ved jeg godt nøjagtig hvornår klassens gode balance blev ødelagt. Det gjorde den, den dag en lære bad os om at blive siddende på de samme pladser i starten, så personen lettere kunne lære os at kende. Indtil da, havde vi flyttet frit og der havde ikke været kliker i klassen. Men fra den dag opstod klikerne der hvor vi sad på det tidspunkt. Jeg sad dog uheldigvis i nærheden af en pige der ikke kunne lide mig, og som blev ved med at danne grupper uden om mig - og sådan røg jeg hurtigt ud. Hende jeg talte meget med i starten kom mindre og mindre, og er nu stoppet - og vi var vel egentlig også for forskellige.

Så, sådan er det sket med mig, jeg er som sædvanlig røget ud på en sidelinie, men bortset fra at jeg har problemer når der skal dannes grupper, har jeg det fint nok.