Selv om klokken er mange og jeg sidder ved en kropsumulig bærbar pc´er, føler jeg voldsom trang til at skrive dagbog.

Nu er det igen slut på en dejlig dag tilbragt sammen med mine to dejlige venner Wildrose og hendes Peter i Peters sommerhus højt mod nord på en skøn plet i en snedækket skov.

Jeg har haft brug for at komme lidt hjemmefra, få fred og ro, få lov at græde ud ved trøstende skuldre - ja, få lettet mit hjerte for smertefulde følelser, der bare trængte til at blive luftet. Ingen hemmelighed skal det være, at jeg har haft en meget svær tid med flere ovenpå hinanden kaotiske ture i livets rutchebane. Efterhånden føler jeg mig parat til at tage hjem i det lille røde hus i marsken igen efter at have fået slikket mine følelsesmæssige sår - efter drømmen, der så pludselig brast - og der fortsætte livets gang - på godt og ondt.

Vi nåede herop i går aftes, hvor meget af tiden gik med at fortælle og lytte, græde og trøste, spise god mad, drikke rødvin, blive nusset om tæerne og endeligt også få tid til hygge og fjollerier. Ja, opleve en intens aften i gode venners selskab og derefter falde dødtræt og lettet i søvn.

Sove længe og blive kaldt på til morgenkaffe. Vandretur ud i den sneklædte skov - godt påklædt for at klare den kolde luft, som solen, der skinnede fra klar himmel alligevel ikke kunne få bugt med. Desuden bevæbnet med kameraet skyde nogle vidunderlige vintermotiver af - endnu en lise til sjælen.
Hjem i det dejlige varme sommerhus og spise frokost, inden turen - denne gang i bil - gik til Gigantius i Ålborg, hvor kæmpe loppemarked blev afholdt. Jeg fandt en sød trædelfin til samlingen og dagens kup - en knaldrød paryk, aom jeg prøvede og som klædte mig, inden jeg købte den. Søde Wildrose sagde dog - du tager den af igen, inden vi går videre - ja, jeg måtte jo føje hende. Hehe.
Turen gik videre til Peters barndomsland - forbi broen med dens tårn og rundt i Nørre Sundby og omegn, inden vi atter vendte næsen hjemad. Tid til sen eftermiddagslur og endnu mere lækker mad og rødvin ad libithum.

I morgen går turen sydpå igen, efter at have tilbragt et godt og hyggeligt weekendophold i sommerhuset, hvor mange kloge, trøstende, opmuntrende ord faldt i et nærværende, sødt, omsorgsfuldt og varmt venskab.

Tak til Wildrose og Peter fordi I gad mig i jeres weekend og tak fordi I formåede at give balsam til mit sind. Tuaind tak.

Ogaå tak til alle andre for jeres interesse i at læse min dagbog. God søndag.

Hyggehejsa fra en lettet Nellemor