Havde total nedtur igår, stor tuede og følte mig som jordens mest ensomme person....

Haede livet..
Haede mig....
Haede alt....
Haede alle...

Havde bare lyst til at forsvinde...

Jeg havde skrevet til D. tidligere på aften, hvor jeg bare fik svaret "hey og oki"... Intet andet...
Tror at det gjorde udslaget.. Følte mig så alene og uvelkommen...

Havde bare lyst til at skrige og slå ham... få ham til at indse at han ikke bare kunne smide 2 år væk, at han skulle blive voksen og ikke bare kunne ødelægge et forhold fordi han kede sig og syntes der var noget mere spændende der ude...

Ved godt jeg ikke er helt uskyldig i dette, men hvis han havde været lidt voksen og ikke bare tænkte på sig selv, så havde han hjulpet mig, FØR det var kommet så langt...

Og han brokkede over jeg ikke sagde noget til ham, når den var gal.
Det har man jo ikke lyst til når han virkede total ligeglad og bare sagde når og det ved jeg ikke...
Så har man ikke lyst og det hjælper ikke når det er svært i forvejen...

Det er så pisse svært dette....
Elsker ham og holder af ham, men ved oz at det ikke bliver oz igen..
Men har jo hele tiden haft et lille håb, men det er væk nu... Og oz nu hvor han bare er kold... :O(

Forstår ikke hvis han vil være sammen med denne tøz, hvorfor han så er kærlig og kælen når vi ses, og så sent som i fredags sagde han elsker mig ???
Why ??

Lærer nok aldrig at forstå ham.... :O(


Hulk.... HADER dette... :O(

Ender sgu nok som gammeljomfru...
Kan ikke finde ud af dette med ´forhold, ødelægger dem alle.... :O(

Forstår heller ikke hvorfor jeg skal have så meget modgang ?
Hvorfor jeg ikke må være lykkelig ?

HVORFOR ????