Nytåret nærmer sig. Hvad med nytårsforsætterne? Jeg har tænkt over et par stykker, som jeg lige så godt kan begynde med mens jeg skriver dette.

Jeg vil holde med at forklare mig og undskylde mig, når jeg får kritik. Jeg vil bare tage andres meninger til efterretning (eller: ad notam). At tage noget til efterretning betyder, at jeg har lyttet til den andens kritik, uden jeg derved har tilkendegivet om jeg vil rette mig efter kritikken eller ikke.

Jeg vil i højere grad være ligeglad med andres meninger om min gøre og laden, når det ikke direkte har med dem at gøre. Desværre har jeg hidtil gået alt for meget op i det. Der er givetvis mange der synes at jeg er en nasser, fordi jeg er på førtidspension og udadtil virker rask og sund. Til gengæld har jeg ikke lyst til at omgås mennesker, der synes at jeg er en nasser. Så lad vore veje skilles her. Selvudnævnte dydsmønstre er alligevel ikke min livret.

Desuden vil jeg tænke over hvad jeg ville gøre hvis jeg kun havde 6 måneder tilbage at leve i. Ville jeg fx stå og spekulere på om jeg skulle vælge en rød eller blå tandbørste? Ville jeg gruble længe over om en begivenhed fandt sted i 1967 eller 1968? Ville jeg interessere mig for om muslimske kvinder bærer slør - eller ærgre mig over at Brøndby ikke kom videre i UEFA-turneringen i fodbold. Ville jeg skælde mig selv ud over en paraply glemt i S-toget?

Heldigvis er der sandsynligvis mellem 300 - 400 måneder til at jeg bliver udfaset. Med det det er jo også en begrænset tid - og jeg har jo allerede levet 613 måneder.