I går var jeg til en nabos begravelse. Selvom min mand og jeg kun har boet her siden september sidste år, lærte vi alligevel R. og hendes mand godt at kende. Og i lørdags sov hun så stille ind efter lang tids sygdom. Jeg fulgtes med en anden nabo til begravelsen. R.'s mand og familie stod først i kirken, så man kunne hilse på dem før det hele begyndte. Der kom rigtig mange - kirken var helt fyldt op med naboer, venner og familie. Senere talte vi, at der nok har været omkring ca. 80 i alt. Hele midtergulvet var fyldt af blomster. R. skulle bisættes. Præsten holdt en virkelig smuk tale, der virkelig rørte en dybt. Og jeg tror ikke, at der var en, der ikke græd bare lidt.
Bagefter blev der budt på kaffe og kage på en nærliggende restaurent, hvor vi alle kørte hen. Der blev der holdt nogle smukke taler og sunget sange. Vi naboer havde samlet lidt penge ind til enkemanden og der var også et andet hold der havde gjort det samme. Omkring ved 16.00-tiden begyndte man at sige farvel. Men det var en virkelig smuk begravelse at være med til.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.