Hey dagbog, jeg har ellers holdt en meget lang pause med det at skrive digte..idag skrev jeg et igen, - nu har mine tanker ligget og rumlet i maven, - så der er kommet hvide skyer ud af min næse *G* Dette er blevet til digt historien om den sidste princesse. Jeg giver selvfølgelig en ordentlig omgang til pigens indre princesse..bare en lille verbal afklapsning...grunden? jo nu har jeg hørt på sååååå forfærdelig mange piger igen, som har talt om hvor utilfredse de et med deres mænd...hver gang tænker jeg, prøv lige at se på om du selv har nogle fejl, inden du udbassonere andre foran andre...noget en del kvinder åbenbart kan lærer noget af. SÅ er det jeg får lyst til at sige alle de mest provokerende ting jeg kan til kvinderne..som ren og skær modsvar til dem...inden de kommer alt for godt igang med deres egen indforståede perfektionisme..

til en anden sag, - en pige som bliver anset for at være arrogant, kommer gerne til mig for at snakke...hun mener at jeg behersker alle lag, at man kan snakke om dybe ting, hvor hun føler de andre er alt for overflade agtige..tjaa, men jeg har det lidt sådan...at hvis man ikke kan snakke overflade med mig, så gider jeg heller ikke at snakke om de dybere ting...selv om jeg kan snakke om begge ting lige godt...måske er det igen mit provokerende gen, jeg kan ikke lide at folk tror de ved hvor de har mig..pludselig ændre jeg stil...så jeg pludselig taler om "bip og hornmusik" iøvrigt en god måde at slippe af med kvinder man ikke gider at snakke med.