Hvorfor skal det være så f........ svært at opretholde lysten til livet, når man står udenfor fælleskabet i familien , min dreng som er i aflastning grunden min sygdom, han skiftede skole efter sommerferien , og det var bare godt da han så var hjemme og besøge mig i weekenden som han er hver enden weekend så ringede hans mobil og han svarede selvføldig, og jeg hørte ikke efter men da han sagde det kan jeg godt sige at jeg ikke må. og førøvrigt er jeg ikke hjemme, jeg er ude hos en klassekammerat.
så kikkede jeg på ham men sagde intet før han var færdig. Jeg spurgte ham hvorfor han havde sagt sådan.
jo sagde han det var for at beskytte sig selv han sagde ikke til folk at han kun var i aflastning og at han havde en mor der var syg.
Jeg syntes det var så modbydeligt at få stukket ud at han ikke ville kendes ved sin mor. Jeg snakkede med hans aflastningsfamilie og hun gav mig samme forklaring som drengen gav.
ordret så det er noget de har aftalt og det gør det slet ikke lettere at bære. Jeg har længe haft det sådan at de helst så at de kunne få lov at smide mig af h...... til og så udgive min dreng for deres egen.
Jeg opgiver aldrig min dreng det er noget af det bedste jeg har fået,
Så de kan godt glemme det.
Jeg hænger ved livet og har oprettet et testamente hvis nu det skulle gå galt så de får ham aldrig

AGA