Så gik der lige en måned, og jeg har ikke rokket mig ud af stedet...tiden er gået i stampe...
Jeg snakker stadig med ham, og vi har endnu ikke set hinanden...men jeg lever stadig med håbet om, at det nok skal lykkes engang. Jeg bliver ikke længere ked-ked af det, når han ikke overholder vores aftaler, men såret, det bliver jeg...
Jeg ved godt, at jeg i andres øjne må ligne tåbeligheden selv, men der ER altså et eller andet mellem os, og jeg er ikke villig til at opgive det...jeg VIL opleve det!!!
Nåh, der er andet at tænke på end ham...
Jeg er startet i jobprøvning. 4 timer om dagen i et katte og hunde internat. Jeg er hos kattene, og der har jeg det rigtigt godt. Jeg kan passe mig selv og kattene, og jeg elsker jo katte, så det kunne ikke være bedre. Jo det kunne være bedre, hvis jeg havde mere tid til at nusse og lege med dem, men der skal gøres rent. Jeg insisterer selv på at støvsuge og vaske gulve hver dag. Jeg synes det er vigtigt at der ikke stinker af lort og tis, for hvem har lyst til at få sin kat passet der, hvis ikke der virker RENT. Det gjorde der nemlig ikke den dag jeg startede der, og jeg så med gru frem til 13 uger i stærk urinlugt...nu dufter der af Ajax..
Jeg blev så glad igår, da jeg erfarede, at en af kattene som er blevet lidt træt af livet, fordi hun har været der for længe, endelig er blevet solgt, og skal bo sammen med en af de andre katte også. Så får hun endelig en god tilværelse igen.. Der var ellers begyndt at være tale om, at hun nok skulle være staldkat, for hun kunne ikke blive ved med at leve hele sit liv i sin kurv.. Jeg mener ikke hun har temperament til det liv, og derfor kunne der ikke komme en bedre nyhed..
Måske er der alligevel håb om at tingenes tilstand forandres...