Så gik 5 måneder...Et højskole ophold...en epoke af mit liv...og nu skal man reflektere...nu skal man videre...nu skal man planlægge...tilbage til virkeligheden..
Det er ikke så let som det ellers lyder på skrift. Hvordan tager man 5 mdr af sit liv, finder konklutionen og ligger låg på og så bevæger sig videre...Det ville være nemmere hvis det bare var en naturlig videre bevægelse og ikke et stop og en ny start..
For mit vedkommen har de sidste 5 mdr medført at jeg ikke føler mig hjemme nogen steder mere... Når man flytter tværs igennem landet og bosætter sig på en højskole bliver det meget hurtigt der man føler sig hjemme og pludeselig føler jeg mig som en fremmed i min hjemby,hvor jeg ikke føler der er noget at komme efter, udover forældrene måske.
Jeg føler jeg står rimelig meget på bar bund og selvom der er noget fedt ved at starte helt forfra, er der også noget faretuende over situationen. Jeg har mest lyst til at gøre noget sindsygt og bare gribe nogle changer, men det harmonere bare ikke helt med de tanker jeg har om fremtiden, men at skulle rejse, som jo kræver penge og penge kræver et arbejde...og ikke at man bare laller rundt på må og få..
Den første tid er altid den sværeste... der er mange veje at gå, men aldrig tilbage...er du i tvivl, gør da det rigtige...Næste træk er mit, uheldigvis hviler der også nogen tilfældigheder ved skæbnen. Ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Men for nu vil jeg nyde solen....