Det må jeg nok svare ja til !

Jeg ringede til min ” søde ” svigermor i går, da jeg skulle spørge hende til råds om noget vedr. vores hund !
Hun spurte om jeg havde været i lufthavnen en dato her først i denne mdr., da hun mente at have set mig der ude ! Jeg svarede hende - at jeg var og er stadig sygemeldt, så det havde ikke været mig hun havde set. Hun slog det hen med at bilen måske også var noget mørkere end vores !
Set i bakspejlet, så afsluttede hun hurtig samtalen efter at jeg havde fortalt hende, at vi havde fået ny bil og at det var en helt anden farve. Så hun ville under ingen omstændigheder have kunne genkende mig på bilen. Normalt plejer vi at afslutte vores samtale en 4-5 gange før vi endelig får lagt røret på, men ikke i går !
Det var først i dag hvor jeg kom til at tænke på vores samtale, at det slog mig – hun havde været i lufthavnen for at hente min engelske svigerfar, og var kørt direkte tilbage til Sjælland ! Normalt plejer hun at komme hjem til os mindst en dag før han kommer, så hun ikke skal køre begge veje samme dag. Der er ca. 340 km hver vej ! Men ikke engang et besøg på vejen blev det til – Hvorfor mon !

Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig, at det er pga. mig og at ” jeg er ude af balance ” for tiden ! At enten hun ikke vil mase sig på, eller at hun ikke ved hvordan hun skal takle det. Jeg hælder mest til det sidste ! Jeg bebrejder hende det ikke, men er alligevel lidt sået og skuffet.

Jeg bryder mig hensynstagen eller medlidenhed for så ender jeg i en situation hvor der er fokus omkring mig og min person, og det har jeg svært ved at takle! Men jeg har det endnu mere svært ved at føle at folk undgår mig !

Jeg har gode 2 mail venner som jeg skrev til da jeg begyndte at få det skidt, og forklarede dem at de ikke skulle forvente at høre fra mig et stykke tid pga. min problemstilling, men at de ikke blev glemt. De har begge med jævne mellemrum sendt mail uden at forvente at jeg skrev tilbage. Det har varmet utrolig meget, og kastet lys over en trist dag ;-)

Så til alle jer der ude – Husk at holde af og om, uanset hvordan det ser ud !

Jeg har fået en dato for en samtale med en speciallæge…Puha jeg er begyndt at blive lidt nervøs ! Jeg ved ikke hvad jeg skal forvente, og om jeg skal forvente noget som helst.. Tænk hvis han siger – du er fejler ikke noget – du er helt normal og rask… Suk … Og så må jeg drage konklusionen, at jeg bare er ganske almindelig skør oven i bolden ! Snøft så har jeg ikke engang en undskyldning mere ;-)

Jeg er rimelig sikker på at jeg IKKE har arvet min fars sygdom, og at det bare er en midlertidig ” tilstand ”. Også selv om jeg synes, at det på det sidste har virket mørkt og endeløs. Men nu må vi se hvad han siger til det !

Min lille møg forkælet hund har fået til vane at ligge på kontorstolen ved siden af mig. Så lige nu ligger hun og nyder, at jeg har fundet vores bordventilator frem ;-) Hun har haft det meget dårlig med varmen i dag, og har næsten ikke ville drikke vand. Så i et forsøg på at få lidt i hende gav jeg hende en is, som hun veltilpas slikkede i sig !

Jeg tror at jeg vil smutte over og se om de har mere kærnemælk, så vi kan lave lidt koldskål ;-)