Hej Dagbog!

Lang tid siden - men energi til at skrive har jeg ikke kunne finde frem.

Jeg kan næsten ikke holde alle de negative ting ud for øjeblikket - der sker positivt i negativt - det er meget svært at håndtere!

Min far har fået kræft i begge øjne, og hvad er det lige for et sted. Det er bare en så kedelig besked. Jeg bruger mængder af tid på at køre ham frem og tilbage, vente i venteværelser og tale om det. Hvergang tager jeg min stakkels intetanende baby med rundt.
Min storesøster sidder bare og tuder, mens min mor siger hun ikke kan få fri fra sit nye arbejde for at tage med - så hvem hænger på det hele MIG.
Når men så kommer beskeden at det er en mild form og den kan helbredes - jubiiiii - tror jeg nok - øhhh - men hvad med den skygge der var på lungen. Ja den har de så ikke fundet svar på endnu, så hvad skal jeg nu - grine, smil, græde, tude eller hvad forventes der af mig ???
Når jeg så kommer hjem og min mand har alle de projekter han er meldt til, som jeg har været foretaler for, så han har ikke lige tid til at tale med mig og sørge for luft - og veninderne vil jeg ikke lige belemre med mine kedelige problemer...
Så når jeg har lagt begge børn til at sove, så er det tid for mig - jeg kan bare ikke tude - hvorfor kommer der ingen tårer, indeni græder jeg hele tiden og jeg mærker da tårerne presse på konstant, men de kommer ikke - hvorfor - er jeg totalt ufølsom ???
Så er der det glædelige, min storebror skal være far, efter lang tid med håb om det snart vil lykkes, og min egen datter skal have hele stuen fra børnehaven til fødselsdag, men glæden ødelægges lige, på fødselsdagen er min far indkaldt til første behandling. Til den første behandling bør man have en med sig - og den er mig. Så jeg kan ikke engang deltage i min datters 5 års fødselsdag!

Når nu græder den lille så jeg smutter
Vi skrives

Knuz Danze