Jeg har i mange år haft lår der kan gøre enhver mr. fitness grøn af misundelse. Desværre kan jeg ikke helt selv finde ud af om jeg er for- eller imod dem. Nogle dage nyder jeg at spænde dem, og se musklerne tone frem, andre gange forbander jeg dem langt væk fordi de på ingen måde matcher mine tynde stankelbens arme eller små hofter.

Løb og yoga øger kun deres muskuløse udseende, men hjælper samtidig på min manglende smidighed og de håndtag jeg hader. Dilemma? Ja tak.

Derfor bestemte jeg mig for at spørge min dejlige kæreste til råds. Som tingene er nu, er han jo egentlig den eneste der ser mine lår.
Så som en anden bimbo dulle, hørte jeg mig selv sige: "Skat, syntes du mine lår er store?!"
(Normalt er jeg ikke typen, der bruger sætningen "Ser jeg tyk ud i dem her?")

Thomas smilede sit drengede smil og svarede: "Nej da. De er måske lidt lange."

LANGE? Hvad fuck er det for et svar? Han kunne ikke begrunde det, og jeg prøvede forgæves at ligge ordene i hans mund.
(Han er den eneste fyr jeg har mødt der ikke fatter når jeg prøver at få ham til at sige noget bestemt. Og så er det lige meget hvilke ledetråde han får!)

"Altså, du mener jeg har lange ben? Er det det? Jamen det er jo fordi jeg er høj!"

"Sådan lange på en grim måde?"

"Er det en god ting at have lange lår?"

Blev ikke spor klogere...

Men i dag var der en kunde der spontant udbrød " GUD hvor har du kønne øjne!" midt i jeg var ved at fortælle ham om Da vinci mysteriet.

Så hvis nu jeg gemmer mine lange lår, og istedet blinker ustyrligt med mine kønne øjne går det hele nok ;-)