Jeg tror snart at jeg må sende min lille hund til hunde psykolog ;-) Hun følger mig igennem tykt og tyndt, og er hvor jeg er. For et par år siden hvor vi havde en kanon varm sommer gav jeg hende den vane, eller uvane om nogen vil, at ligge imellem mig og sengekanten. Så følte jeg mig tryg ved at have vinduet åben om natten, da en evt. ubuden gæst ville få med hende at føle inden vedkommende nåede ind.
Jeg har mange gange måtte trække på smilebåndet af hendes adfærd. Hun kender min rytme og hvornår jeg ca. går i seng ( når jeg arbejder ). Så omkring kl. 21.00 kommer hun og sætter sig ved min side, til hun er sikker på at jeg har bemærket hende. Derefter går hun ned i soveværelset et øjeblik for at vende tilbage for igen at få min opmærksomhed, som om hun vil sige – Nu skal VI altså i seng !
Når jeg så rejser mig fra hvor jeg end er, så går hun ud på badeværelset og ligger sig på måtten, da hun ved at jeg skal der ud inden jeg går i seng.
Samme sjove adfærd gælder når jeg er på arbejde. Hun kan høre forskel på om det er privat bilen eller Mercedesen som kommer ind i indkørselen. Hvis det er Mercedesen, så nægter hun at rejse sig fra sengen, da hun ved at jeg har min personsøger med ind, og kører med det samme den bibber. Hun ser på det nærmeste fornærmet ud hvis jeg tillader mig at komme ind og snakke med hende ;-)
Har jeg så været inde med bilen og Claus har hentet mig, så står hun ved døren og kan næsten ikke vente på at vi kommer ind.
I den tid hvor jeg har været sygemeldt har hun været meget opmærksom på mig, og kontakt søgende. Samtidig med at hun følger mig rundt i huset uanset hvornår på døgnet det er. Jeg kan se på hende at hun er træt, og har ondt af hendes loyalitet ! Stakkels lille hund.
Jeg troede ellers at jeg skulle starte på arbejde i dag. Jeg har haft flere gode dage på det sidste, og regnede med at hvis jeg startede med at køre igen, så kunne jeg komme ind i en ordentlig rytme. Men når man ikke kan sove om natten, er det ikke forsvarlig ! Kl. var over 5.00 her til morgen før søvnen ville favne mig. Det ville ellers være den perfekte dag at starte, da det er penge dag ! Men sådan skulle det ikke være. Hmm
Jeg ved jeg ikke skal have dårlig samvittighed over at være sygemeldt. Det fylder bare en del idet at det er min far som er min arbejdsgiver ! Han er blevet bedre til at acceptere situationen, men ringer alligevel hver dag for at høre om jeg har det bedre, og om jeg har sovet. Jeg ved at han er bekymret, men kan ikke slippe følelsen af, at han bare venter på at jeg kan starte igen.
Jeg tror vaskemaskinen og kalder på mig ;-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.