Jeg har lige ” talt ” på MSN i 2 timer med en veninde. Kontakten har ellers været meget sparsom fra min side i lang tid, pga. da hun var inde i mit liv fyldte hun utrolig meget.
Hun boede hos os sammen med hendes 2 børn i 5 mdr. indtil hun fik hendes egen lejlighed. Jeg viste at hun havde psykiske problemer, men at de blev så omfattende som de gjorde kunne hverken hun eller jeg forudsige. I den periode hun boede hos os, fik jeg hende indlagt 2 gange på et psykiatrisk hospital. Den sidste gang hun blev udskrevet var det med diagnosen skizofreni !!
For mig gjorde diagnosen ingen forskel, da jeg kendte hende så godt, og holdt af hende som den person hun var/er. Men hele forløbet med indlæggelser, pasning af hendes børn, hjælp med div. myndigheder, og ikke mindst, samtidig skulle være mor og kone for mine egne. Det tog utrolig hårdt på mig, og jeg havde brug for at have hende lidt på afstand ! Det gav ligesom sig selv da hun opgav Danmark, og rejste tilbage til Norge hvor hun kom fra….Vi har siden haft kontakt via mail og sms, men jeg har undgået MSN.
Det var rart at ” snakke ” med hende igen, og føle varmen i hendes ord. Da jeg fortale hvordan jeg havde det, blev jeg uden tøven straks inviteret op til hende. Hun ville holde af og om mig som jeg gjorde ved hende, da hun havde det rigtig skidt ! Det er fristende, men jeg orker det ikke lige nu.
Jeg havde faktisk en rimelig god dag i går hvor vi var i Tyskland. Vi var forbi min mors grav inden vi hentede André, og på vejen tilbage spiste vi aftensmad på MC Donalds. Kl. var 20.30 før vi var hjemme igen.
Selv om det blev en lang dag i går, så sov jeg ikke før kl. 04.00 i morges ( rettelse i går ). Jeg er ved at gå til pga. min manglende nattesøvn ! Jeg tror at jeg vil ringe til lægen i morgen tidlig, for at spørge om det kan være rigtig. Udover at pillerne har lagt låg på mine negative tanker, så er der ikke sket nogen forskel eller fremgang. Hmm måske hedder den bedste medicin tålmodighed !
Min far var her ude med den nye bil. Jeg fik sat klistermærker på og lagt div. papir på plads. Jeg sagde til ham, at jeg ikke kunne overskue at skulle starte med at køre i morgen, og at jeg ville ringe til lægen. Så fra at spørge til hvornår jeg så ville køre, sagde han – god bedring !
Jeg ” glemte ” at fortælle ham, at centralen havde ringet og spurt, om jeg kunne køre en tur til Tyskland med en kunde ! Jeg sagde nej tak
Jeg vil prøve om jeg ikke kan finde lidt ro i sjælden til at sove lidt.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.