Nogle af mine bedste venner har jeg aldrig mødt i virkeligheden
Og vil sikkert heller ikke komme til det.
De bor over hele verden, Ahmed i Ægypten, Theo i Rusland, Aydin i Finland og Andrea i Italien.
Fælles for dem er, at de alle har logget på min icq engang og så er de blevet hængende og nå ja så er det alle mænd :-)
De har alle været med gennem min skilsmisse, mine mærkelige affærer og mit nuværende turbulente forhold.
Alle er søde og forstående og så har de den vanvittige gode kvalitet, at de alle giver mig en indblik i deres hverdag.
De giver mig en forståelse for andre kulturer og andre religioner.
Så gode venner in real er godt, men går det helt galt, ja så henvender jeg mig til mine venner på messenger.
Det er vel lidt lige som dem man skriver med herinde. De bliver til venner uden at man nogensinde mødes..