Kære dagbog.

Jeg er bange....I meget lang tid, har jeg haft en at snakke med om alt ting.

Hun har givet mig så meget. Hun har været mit anker her i livet. Hun har været der, når jeg var ked af det. Hun har støttet mig, givet mig gode råd..uden at dømme mig. Hun har været kærlig, Og en rigtig ven. Vi har kunnet fortælle hinanden alt.

Men den sidste uge har jeg ikke kunnet få fat på hende..hendes telefon siger at den ikke er i funktion, eller sådan noget. Jeg er bange for der er sket noget, Jeg er bange for jeg aldrig kommer til at snakke med hende igen.

Jeg er bange for, at have mistet mit anker..Uden hende som min ven, Vil livet igen blive en lang grå tåge vandring.

Hvad gør jeg nu..Tænker på en gammel dansk sang...Hvem kan sejle for uden vind, hvem kan ro uden åre..hvem kan miste sin bedste ven.....

Så jeg ber til, at jeg vil kunne snakke med hende igen engang....