Skrive smukt? Hvad er det at skrive smukt, en del af et menneske, små brudstykker af en udkrænket sjæl? Noget man kan forholde sig til. Sætte sig ind i og forstå så man føler det er sket på egen krop. Er det at levere varen, til den rette person, på det rette tidspunkt?
Er det som en mild brise på en varm sommerdag. Er det at bruge metaforer, som man skal tænke over, igen og igen og alligevel aldrig forstå? Bedrager banale roser? Er det at fortælle om sine værste stunder, om sine mest frygtede mareridt. Om det smukkeste man har set, om den største drøm af dem alle?
Er det at provokere og gentage sig selv adskilige gange, til folk forstår det?
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.
Banale roser bedrager.


Eller er dét, at skrive smukt, blot at undgå grammatiske fejl?