hvordan det egentlig lykkedes mig at blive så fulde ved jeg ikke.
sad sammen med L og drak øl og lidt sprut. vi sang hele hir-cd'en igennen og jeg havde det ganske morsomt på trods af de tre sandsynlige scener for aftenen, som jeg havde printet ind på nethinden. andreas og jeg til samme fest for første gang efter at vi har slået op. scenen er sat.
1)jeg står og stirrer olmt og paranoidt på ham hele aftenen. og især når han snakker med nogen. især piger. (meget sandsynligt. for ikke at sige overordentligt)

2)jeg prøver ihærdigt og ganske demonstrativt på at lægge op til diverse mænd i andreas nærhed. desperation efter at mærke hans jalousi brænde sig ind i min ryg. (første del er sandsynlig.

3)jeg laver en scene i min fuldskab. (behøver vist ikke nærmere betegnelse, alt er muligt)

men jeg hyggede mig og var kun beruset, da jeg ankom til festen. møder allerede andreas i køen, faktisk er han nok ankommet ca. et sekund før os. men jeg er cool. vi kommer ind, jeg er stadig cool. bortset fra at jeg er liiige lovlig ven-agtig med hans venner.men altså...
pg så er det at den indtagede sprut lige pludselig må have virket, eller også har jeg drukket mere, jeg ved det ikke, men pludselig er jeg eget fuld. som i mega.fuld. som i kan næsten ikke stå på sine ben-fuld.
derefter sort.
jeg husker ikke at jeg var ude at danse med adskillige fyre.
jeg husker ikke at andreas og jeg gik fra festen.
jeg husker svagt at jeg vælter på min cykel og vil have andreas til at følge mig hjem fordi jeg ikke kan klare de 100 m alene.
jeg husker svagt at han kører, at jeg kalder og at jeg falder igen. med hovedet først.

måske er der noget med en politi-bil. måske er der noget med min gamle tutor der samler mig op og følger mig hjem. mine nøgler er væk. tutor går. jeg ringer vist til R uden at få kontakt. må gå hele vejen hjem til hende for at få min nøgle.
sort igen. jeg hviler mig på et stykke græs. vågner, har vist sovet.

næste gang jeg vågner ligger jeg på R's sofa. jeg har et stort sår i ansigtet og et blåt øje.

snakker med andreas der siger at han så mig styrte. han så mig lande med hovedet først.
!!!!!!!!1
og han kom ikke en gang tilbage for at se om jeg var ok!
da vi havde været sammen i 4 måneder væltede jeg på min cykel på vej hjem fra en fest. han sov ikke resten af natten, men lå og rystede, af frygt for hvad der kunne være sket. og nu... han så jeg styrtede men vendte ikke en gang om for at se om jeg var ok.
såret? en smule. jeg kunne have slået tænder ud.

T til gengæld, var nærmest syg af bekymring dagen efter. barej eg nu ikke havde fået hjernerystelse. han ville komme og lyse mig i øjnene. da jeg senere på aftenen havde fået overbevist mig selvo m at jeg nok havde en mindre hjernerystelse var han parat til at tage en natbus eller taxa ud for at holde øje med mig.

og så spørger jeg migselv: hvorfor elsker jeg andreas og vil ikke en gang have T?
jeg er meget mærkelig.
meget mærkelig.

troede aldrig at jeg ville tilgive andreas... indtil han dagen efter ringede og spurgte om vi skulle gå en tur. kunne ikke sige nej. travede rundt et par timer og for første gang i 100 år føltes alt godt, rart og roligt.
jeg er godt tosset.

men har lært ikke at køre på cykel når jeg er fuld. nu har jeg lært det.