Tror dette bliver en meget kort dagbog idag...
Ungerne (min datter og hans søn) sidder i stuen og ser tegnefilm og forventer vel at blive morgenservicerede indenfor kort tid.
Mit livs elskede ligger og sover endnu - efter en alt for sen (men absolut anbefalelsesværdig :0))aften og nat.

Han har bedt mig om at forlove mig med ham - og jeg har sagt JA... så senere på dagen skal vi nok ud og se på ringe!!!!

Min dagbog stemmer vist ikke så godt overens med den ægteskabsdebat, der har kørt i debatforummet, vel????

Men den mand slår da godt nok benene væk under mig... vi har været sammen i 3 uger og skal forloves - er det ikke vildt????

I nat fik vi snakket rigtigt meget fremtid - "flytte sammen- sikre hinanden i tilfælde af-snak"... og hvad kan jeg sige???

Ja, jeg véd det hele går hurtigt, men der er INTET jeg hellere vil, end at bruge så meget tid som overhovedet muligt sammen med den mand. Har aldrig før oplevet at elske nogen så højt (jo OK mine børn, men det kan næppe sammenlignes, vel)... bare følelsen af, at han er i nærheden; Hans duft; Hans stemme; Hans øjne; Hans hænder....

AAAAArg, jeg burde ligge tæt indtil ham lige nu :0)... men vi har børn, der skal fodres, så det må vente.

Og vi har jo masser af tid - og fremover bruger vi den også!!!
Vi har jo altid vidst, at vi hørte sammen... nå ja ok, ikke altid- men i mange år, så!!!

Fnis - JEG SKAL FORLOVES!!!!!!!!!