Hey dagbog, - Jeg har ikke meget at være glad over, - men jeg er glad for at jeg har min veninde fra djævle øen, - hun har en fantastik evne til at dukke op, når jeg mener verden er aller mest uretfærdig. Når jeg mener at verden ikke kan blive værre, også den gør det alligevel. Så er hun der til at lytte til mig, til at forstå mig. Hun er det eneste menneske tilbage jeg stoler 100% på. Hun er det eneste menneske der kender mig, ikke bare fra mine tanker, men som har mødt mig, uden at kunne hører hvad jeg tænkte. Men det er svært at gøre noget ved dem, jeg ikke kan stole på i verden..men jeg kan sende dem et kys på kinden i mine tanker.

Selv om der er forskel på mig og hende, hun er positiv, jeg er realist...Så forstår hun mig, og er der som sagt for mig. Hun har trøstet mig mange gange, når andre ikke har kunnet forstå at jeg har mine følelser uden på tøjet..Og derfor let bliver såret.

Ellers gik det nogen lunde i horsens, der er selvfølgelig lidt at lave bagefter, men jeg tror ihvertfald at han er en bedre lærer end vedkommende jeg havde sidste gang. han kom ind på, om der var nogle ting han skulle se efter og gøre osv, - hvortil jeg sagde, at det ville være fint hvis han havde noget at sige om vores undervisning, at han ikke bare gjorde det foran klassen, - hvortil han sagde at det kunne han aldrig drømme om..dejligt, det gjorde den sidste, hvilket resulterede i at man blev nervøs.