Det her blir nok den mest forvirrende tekst nogen sinde. jeg har så mange små ting at sige, der skaber den sammenhæng i mine følelser, som jeg sidder med.

Min gode ven:) har jeg ikke hørt fra i en uge nu...ærgeligt.

så fik jeg igen et brev fra en pæn pige på dating. Hende som spurgte mig om jeg ikke ville skrive sammen med hende. Hun sagde hun ordret, at hun ihvertfald ikke havde glemt mig. Men at hun havde haft lidt travlt med flytningen. Så spurgte hun mig om min nuværende status, eller sådan noget. Hun undskyldte mange gange at hun ikke havde fået skrevet....men som jeg plejer at sige det. Jeg skrev tilbage at det ikke gjorde noget. At jeg bare var glad for de breve hun sendte.

(tror sku, hun godt kan lide at skrive sammen med mig) nå ja, men får at jeg ikke blir så skuffet, må jeg hellere forvente at jeg ikke får flere breve fra hende.

Og så var der i fredags, da snakkede jeg med en pige i min pause. Bag mig stod en kvinde, som jeg ikke har det bedste forhold til...gamle bitch. nå men hun smilte pludselig til mig. da hun så, jeg snakkede med hende på min alder.

Måske som om hun troede jeg var forelsket i hende på min alder....meeen det var såmænd bare en fra min gamle handelsskole klasse. Som jeg plejer at snakke godt med.

Jeg ved, ved gud heller ikke hvad jeg skal sige til hende den anden pige, som hver gang jeg ser hende, spørger mig : hvornår jeg skal holde pause... men vores tider passer aldrig sammen...det må hun da snart vide....

For tinde nhøre jeg musik stykket ..never ending story.

Kan i have det godt, hvis nogen eller gad læse denne lange tekst.