godaften Dagbog

Jeg sidder og tænker over alting, - hvordan kan det være, at en pige satte mig på ignorer et sted, uden at jeg overhovedet havde set hende før, eller sagt noget som helst til hende eller nogen anden. Det eneste det betød var bare, at jeg ikke kunne skrive privat til hende…sjovt J det havde jeg ikke tænkt mig at gøre alligevel.

Når man ellers kigger på nogle af dem, herre gud. Nogle burde virkelig få sat begge fødder tilbage på jorden, inden de flyver væk. Jeg ved ikke, jeg er blevet lidt træt af at snakke på nettet, ikke fordi jeg gør det så tit, for det meste er jeg bare den tavse de fleste ikke lægger mærke til - Skyggen på muren.

Jeg ved ikke hvad jeg skal med nogle af mine venner, jeg hører aldrig fra dem. De har vel deres liv, tillykke med det. – andre ved jeg slet ikke hvorfor jeg kender dem. Jeg gider slet ikke at sige noget om mændene på det sted, men jeg håber ikke det er de samme score tekniker de bruger i virkeligheden.

Mig? Nej jeg gider end ikke forsøge, - jeg er ikke interesseret i noget mere – det keder mig, - og jeg er træt. Jeg ville gerne forsvinde, finde mig et sted i Brasilien, og lægge mig til at dø der som en anden gammel elefant. Jeg tænker stadig over, at hvis der findes en mening med mit liv, hvis der findes en opgave for mig, givet af en eller anden gud, tja så bør han glemme det, jeg gør det ikke, - det keder mig.

Der er stadig hul igennem til djævle øen, vi vil altid være venner, - tja, jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det. Hun er den eneste der nogen sinde har forstået mig rigtigt. Hun lader mig altid sige hvad jeg mener, uden at dømme mig på nogen opfattelse af det.

Selvfølgelig er der flere af dem, men mit forhold til hende er speciel. Hun er en utrolig god ven. Jeg kunne hjælpe hende fuldstændig, hvis hun ville mig mere end til venskabet. Livet keder mig stadig, og jeg har ikke lyst til at lege med.

Jeg må hellere gå ind i min seng, den venter på mig.