Wow der er sket meget siden sidst! Noget af det har end ik betydning mere, men det havde det for mig på det pågældende tidspunkt, så vil gerne have det med...

Savner Ivan:

I ugerne efter Italiens-ferien (altså mens jeg stenede opppe i sommerhuset) rendte jeg rundt med en rigtig underlig følelse... Jeg savnede sq Ivan! Eller det tror jeg i hvert fald jeg gjorde... Jeg havde alle mulige mærkelige drømme om at være med i sporløs og prøve at finde ham. Jeg følte mig vildt dum fordi jeg ik havde fået hans nr. eller e-mail... Det synes jeg stadig jeg er, men savner ham ik mere. Lucky me...

Mads:

Ja, han ringede sq! Havde ik hørt fra ham i 4 uger og forventede egentlig ik at han ville ringe... Blev så glad da jeg hørte det var ham, men nu vil jeg næsten ønske han aldrig havde ringet. Han startede med at sige undskyld, og jeg blev så glad, så glad, men så sagde han, at han havde fået en kæreste og alt muligt... Vidste ik hvad jeg skulle sige. Følte han havde løjet over for mig! Han sagde jo til mig, at han ik ville have en kæreste! Men han sagde bare, at han havde ændret sig meget i sommerferien... Yeah right, jeg har brugt halvanden måned på den dreng, og så pludselig, når jeg rejser til Italien, ændrer han sig, tager til Langelandsfestival, og bliver forelsket i en pige på en uge! Som om! Hader folk der lyver... Han kunne bare have sagt sandheden fra starten! Føler mig virkelig snydt og bedraget... Men fik ham til at komme over med min cd, det var fandeme også bare på tide! Han spillede lidt smart, men jeg fik ham ned på jorden igen, hehe! Tag den...

Selvmord:

Det var simpelthen så skræmmende... Vi var næsten lige begyndt på gymnasiet igen, da vi om fredagen fik at vide, at en fra vores årgang havde kastet sig ud foran et tog... Jeg begyndte faktisk at tude da jeg fik det at vide, men jeg kendte jo ik engang drengen! Synes bare det er så sørgeligt... Tænk at ville dø så meget, at man rent faktisk finder modet til at gøre en ende på livet. Simpelthen så tragisk...

Reimer igen, igen, igen... Og igen:

Jaeh, selvom det var meget tragisk med det selvmord, så går livet jo videre... For nogen... Var til kæmpefest i Dyrhaven samme aften. Vildt hygge, kendte for en gangs skyld mange :D Så fedt... Rendte bar rundt og havde det vildt sjovt! Men så skulle jeg lige over og lede efter Lille Frede (som forøvrigt ik var der!), og så gik Reimer med sammen med mig... Lige pludselig vendte han mig bare om, og begyndte at kysse mig! Fuck, tænkte jeg, ik igen! Men så hoppede jeg sq på den, og lidt efter lå vi i græsset (eller var det brændenælder?!) og hyggede...

Det var simpelthen det mest sjove jeg har været ude for sammen med Reimer... Han sagde ting, jeg aldrig havde troet skulle komme fra ham! Noget med at han var vild med mig, og han ville hjem til mig og læse samfundsfag, bare for at være sammen med mig, ik for at lave noget... Tænkte bare at han nok havde drukket lidt for meget, hehe...

Han tog hjem sammen med mig, på min cykel... Han måtte cykle, jeg væltede hele tiden, hehe... Men det var mig der skulle vise vejen, og han gik i totalt panik over det... Han havde den vilde nøjer på inde i skoven... Men han faldt heldigvis ned igen, da han så storcentret (Kunne nemlig godt vejen, selvom jeg var liiidt stiv :D)... Fulgte ham ned til stationen, og sagde farvel... Han sagde han ville skrive, og at vi skulle finde ud af noget. Tænkte at det nok ville gå som de andre gange...

Og ja, selvføgelig gjorde det det... Han skrev til mig om søndagen og sagde at han havde tænkt over det, og at han synes det var dumt at være sammmen, når vi går i samme klasse... Hehe, han er for nem... Der har også været de sædvanlige tavshedsdage... :D

Min far er død:

Jaeh, det er ret underligt... Fatter det ik rigtig... Dora kom hjem til os i går og fortalte det. Han er åbenbart druknet... Græd lidt, men ik af sorg... Jeg græd fordi jeg netop ik havde noget at græde over... Tænk engang, jeg har absolut ingen minder om min far... Har egentlig aldrig tænkt over det, men det er rigtig kommet frem nu... Og nu er det i hvert fald for sent. Men jeg er bare glad for det ik er min mor der er røget...