Der er en lille aaloeb der stroemmer her omkring mit hus... men den er ikke klare eller rent ikke mere. Mennesker har lukket oejne og har mistet foelelser, nu den lille aaloeb er bare en moerke dynd der stinker.
Der er nogle ting som jeg kan ikke tro paa; og det er ligesom tingene bare sker ud af kontrol, og all at once.
Jeg er ked af menneskerne her omkring som taenker bare paa dem; saa, verden har blevet sig i et daarligt sted, all the things are out of timing, og du kan ikke siger mig det er ikke ligesom jeg har talt om, fordi det er, og det er meget trist ogsaa.
Menneskerne goerer ikke i det mindste hvad de skulle goere, i arbejdet, i samfundsmaessigs plads der er bare loegn, og man mister tid, lykkelighed, tro... Det er hvad jeg har set da jeg soeger efter nogle hjaelpe med mit arbejde, jeg kan ikke finde eller count on them, menneskerne har ikke responsibility eller jeg kan ikke tro paa dem. Jeg har mistet venner som har blevet selfish og aergerrige, og jeg kan ikke forstaa hvorfor eller hvordan har de blevet saa kedelige og daarlige. Alle tanker er bare om penge og de har forladt foelelser, der er ikke sandhed i hjerter eller paa de oejne. Skoent de siger smuk ord, hvad gaar ud de munde er ikke hvad de opholder i hjerte.
Ikke engang, naar mennesker arbejder eller snakker med, der er sandhed, man kan bevise det snart, foerst med hjerte, senere med hjerne.
Jeg stadig tror paa simpelhed og sandhed af hjerte, men jeg er bange for at vaere den eneste i den foelelse her i mit land...
We are heirs of the virtue which we've lost.
I feel this is going to be a hard world for us to heir, if all virtues goes out.