Hej Dagbog

Så er det imorgen vi skal feste - jeg har ikke rigtigt lyst. Det væreste er at min mand begynder at føle sig syg. Han ævler om at han måske ikke kan tage med - og hvad så, har jeg lyst til at skrige til ham, hvad med mig - skal jeg bare lades i stikken. Vi blev jo gift i tykt og tyndt.....
Men jeg kan godt forstå ham, at sidde til en fest, og være syg, det er ikke lige det fedeste man kan finde på.

Barnepigen er kørt i hus, og jeg er klar med tøj og det hele, mangler bare en undskyldning for at gå tidligt - jeg ved der kommer en masse mennesker jeg knap kender.
Før i tiden ville jeg elske at omgåes med en masse fremmede mennesker - at lære nye mennesker at kende og udvide min horisont...men lige i denne tid - nej. Jeg har så meget andet oppe i mit hoved, til tider føler jeg det springer som en melon med håndgranat i, en tikkende bombe, der bare venter på at gå løs - BOOOOOOOOMMMMMM!!!!!!!!

Men man skal være taknemlig for noget hver dag, og en ting jer meget taknemlig for er, at jeg ikke er singel, bare se alle mine veninder der gennemgår den del af livet, det er ikke en sjov episode, der er for mange kedelige og triste stunder...hvorfor skal de have det sådan, bare jeg kunne tage et stort viskelæder og viske tavlen rent for dem, hvopå jeg ville tegne en fremtid til dem, som de måtte ønske sig :)

KNUZ Danze