Kære Dagbog!
Jeg overlevede igår - men gud, hvor var jeg træt.....

Vi var hjemme og besøge Ronnis lillebror - hans kogebog er blevet færdig, og det skulle fejres!
Hans kogebog er både venlig overfor den ikke så erfarne kok, den dygtige kok og svagtseende, som han selv siger!
Allan ser kun med en lille procentdel af det ene øje - og oveni det har han Aschberger og er spastiker - men han klarer sig utroligt godt og har lige købt sit eget hus.....

Jeg får besøg af min veninde idag - vi skal bare hygge os og lave ingenting!
Jeg har sådan en søndag, hvor der bare skal laves ingenting..... Jeg stod først op ved 1330-tiden, så der kunne jeg ligge og fise godt og grundigt under min lille dyne.....

Jeg så mig nødsaget til at gå ud i øsende regnvejer for at hente lokumspapir - det kan man jo ligesom ikke være foruden! Så det var med at komme hen i Fakta i en fart.....

Jeg kan forresten konstatere, at jeg har fået det rigtigt godt igen - min hjerne slapper i hvert fald mere af!
Så kan jeg bedre tænke på at leve frem for at skulle overleve!
Det gør livet bedre at leve.....
Jeg tænker tit på, hvad det er der lige sker, når min hjerne går i selvsving - jeg gad godt kunne åbne op og se udefra på den film, der kører inde i mit hovede! Bare for at se, hvad der sker og opfatte det anderledes..... Det hele kører jo så hurtigt forbi mig, at jeg ikke selv når at følge med.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- At have det godt
- At snakke med min søster i telefonen
- At spise mad med sennep på
- Venner
Kh Anja!