De fleste kender det sikkert, men jeg tager det altså tungt når forholdet går skidt.

Hele weekenden har det været kanon, vi har gået nogle lækre ture oppe i Hanstholm, og tja....
Så på vej hjem derfra blev kæresten mut, og øjnene sagde der var noget galt :O(

Han vil ikke sige hvad det er, så nu er vi i hvert sit rum, har ikke talt sammen i over 4 timer - bare den pinlige tavshed, som er så tyk at der skal bruges en motorsav for at komme videre.
Inderst inde, er jeg bange for at han - nej, ikke lyver - holder mund med noget, som betyder noget for os.
KAN bare ikke sige hvad det er, men har 2-4 teorier. Føler dog, at hvis jeg siger det højt, så sker det, og det tør jeg heller ikke... men vi får os nok en snak i aften når det er mørkt, og så er vi overlykkelige igen, som vi plejer.

6 dage tilbage til mor kommer :O))
Igår så jeg mit første melodi grandprix siden 92 - og humm