Hey dagbog, - tanken kom lige igen..som den næsten altid gør..og du er jo min dagbog, og den eneste der kan forstå mig.

Mit liv er stadig overflødigt, - da jeg aldrig har mødt den kærlighed hos andre til mig, som jeg var villig til at give. Det vil altid være min idee grundlag, at kærlighed er meningen med livet..alt andet er tids fyld..

Det er svært ikke at være venlig engang imellem. - men det er kun energi krævende, for jeg får intet tilbage. Kun du dagbog, ville nogen sinde kunne sætte sig ind i hvordan det er aldrig at være elsket.

Jeg kræver derfor mit liv som mit eget, jeg skylder det ikke nogen...lad mig sove forevigt.
---
Det var forøvrigt den tog strækning som jeg er med på, der modtog en bombetrussel. Jeg tog enda tidligere hjem idag, heldigvis var det ikke det tog jeg var med, det var vist et nr tidligere.