Så er det endelig påske.

Det ser ud som om vejret har besluttet sig til at holde "stormmøde". Her hvor jeg bor blæser det fire pelikaner, og det er jo ikke så rart når man hellere vil være ude end inde.

Jeg har tænkt meget den sidste tid. Jeg har tænkt på hvordan jeg overhovedet kunne få mig selv til at ringe over til min far da jeg fandt ud af at han havde fået en blodprop. Hvad havde jeg regnet med???

Jeg havde måske håbet at høre noget derover fra mere end to gange. Og måske havde jeg også håbet at jeg kunne få kontakt med ham igen. Men jeg tror ikke det bliver til noget. Jeg tror simpelthen at jeg må indse at det tog er kørt fra stationen og kommer ikke tilbage.
Det er lidt trist at tænke på eftersom jeg har fået grunden til hvorfor jeg ike har haft kontakt til ham i snart tre år. Og det er også trist når man tænker på at jeg rent faktisk ringede derover for at høre til hans velbefindende fordi jeg rent faktisk blev meget ked af det da jeg hørte at han var blevet indlagt.

Min stedmor har ringet til mig to gange. den ene gang fordi hun ville sige at han var blevet indlagt, vist nok to dage efter det var sket. den anden gang for at fortælle mig at han skulle ind og have foretaget en ballonudvidelse af en hovedpulsåre. Herfra har jeg så ikke hørt noget som helst. Jeg kan se at han er på MSN for han har nok været inde og søge på mig, og så kan jeg jo derigennem se at han er på nettet. Men han skriver ikke til mig. Jeg burde måske også skrive til ham, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige til ham. Man kan jo godt bare skrive hej til at state med og se om der bliver svaret tilbage. Men det er svært for jeg ved ikke hvordan jeg selv ville reagere hvis der ikke blev svaret tilbage.

Hmmm jeg er jo stadig temmelig ked af det over Eriks død. Det kommer frem sådan en gang i mellem, og jeg kan godt mærke at der er ting som jeg måske ikke helt er klar til endnu. men jeg går jo videre med mit liv selv han ikke gør, og det alle andre som er i vores familie jo også. Men måske er det bare ekstra hårdt at miste en der ikke var så forfærdelig gammel, end det er at miste en farmor eller lign.
Jeg føler ikke helt at jeg har så meget styr på følelserne endnu, men det kommer vel helt af sig selv på et tidspunkt.

Nå men lidt positivt kan man jo godt skrive, og det har jeg jo også lovet at gøre. Jeg er blevet fodbold træner igen. for et pigehold tæt ved mit arbejde. det er lidt sjovt. jeg glæder mig meget til at komme igang igen med det.

Kan I nu alle have en god og dejlig påskeferie.

Bettina