Jeg føler mig ensom, som jeg så tit gør. Jeg ved godt at det i størstedelen er min egen skyld, men hvad kan jeg gøre? Jeg bliver usynligt en lille grå mus, når jeg er i selskab med mere end 3 personer og når nogen giver mig en lidt tvetydig kommentar kan jeg bruge timer på at analysere den og finde på et rapt svar, men når jeg endelig har svaret er det for sent.
Jeg ved at jeg har lidt hjerne og forstår mig på nogen ting, men disse ting er tilsyneladende ikke vigtige eller også så er det ikke de rigtige mennesker jeg forsøger at tale med dem om. Idag, som så mange andre gange gik jeg igang med at læse en bog og da jeg nåede til et morsomt afsnit vendte jeg mig imod min kæreste for at fortælle ham det, men han gad ikke hører det. Hvorfor forsøger jeg overhovedet. Jeg og det jeg siger er tilsyneladende ikke interessant.
Nok uinteressante tanker for idag.