Kære dagbog
Så har jeg igen en af de små irreterende mellemtimer.
Vi har fået malet hjemme på vores værelse det hele ligner et aquarium. Det er sådan en havblå farve Martin havde købt. Hele værelset ligner et bombekrater men heldigvis hjalp hans far os med at flytte møbler igår.
Inat har jeg mildt sagt ikke sovet meget. Vi diskutere en del fordi Martin gerne vil sent i seng og jeg vil gerne tidelig i seng fordi jeg skal tideligt op i skole. Det hele er sådan en dum ting at blive uvenner over. Jeg kan godt se det hele fra hans side men det er svært at skulle lægge sine vaner om. Jeg vil dog gøre en indsats for det skal ikke ødelægge vores gode forhold.
Selvom vi er slemme til at glemme kærligheden i en travl hverdag.
Martin jeg elsker dig selvom du nogen gange har en humor der irretere mig. At sigde vi bare kan sælge min fugle synets jeg ikke er sjovt. De er en del af mig, hvor mærkeligt det end kan lyde. De var mine venner da jeg ingen havde. Mit eneste selskab da jeg arbejdet som bager, i en fremmed by.
Nå jeg vil smutte igen skal snart have matmatik øv. Det er så kedeligt på en mærkelig måde er jeg begyndt at forstå matmatik. Det virker så legene let for det meste. Det er måske noget der kommer med alderen.
Nu er jeg snart 22 år - det skal nok blive en god dag, ingen skal få lov til at spolere den. Ike engang mine forældre. Som jeg forøvrigt ikke har snakket med i en måned snart. For min mors vedkommende er det snart 2 måneder tror jeg.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.