Hey dagbog, det er sidste søndag inden det igen går løs, jeg malker denne søndag for tid, lige en time mere inden jeg går iseng..jeg ved godt jeg burde være der alle rede, men når jeg ligger der..kan jeg kun vente på at uret igen med dens frygtlige ringetone, kimer for at hive mig op af sengen. - Lort, jeg hader at stå op, jeg hader at skulle noget.

Måske behøver jeg ikke tænke på alternative budskaber til min gravsten...måske ville "hvil i fred" være godt nok...når man tænker på det skide vækkeur..

tiden går, imorgen er der atter en dag. Jeg ville ønske jeg kunne sige at det var noget positivt, men da jeg ikke ville kunne overbevise mig selv om det, af ren og skær realistisk bedrevidende...så undlader jeg..

Som jeg har sagt før, hvor er vennerne nu...dem folk er så lykkelige for at have?!!