Et tabuemne? Et forbudt område??
eller hvad er det??
Aktiv dødshjælp er noget der rører mig, og som jeg er tilhænger af.
Selvfølgelig i kontrolleret form, så en læge eller person ikke bare kan gøre det vupti.
Nej, lad os endelig få det i kontrolleret version. En mulighed for at folk med en alvorlig sygdom kan få chancen for en værdig afslutning på livet når deres grænser er nået.
Om det så skal være man "selv" skal være det inden det er for slemt kan man diskutere.
Selv mener jeg man burde have et kort, ligesom donorkort, hvor der angives at hvis det og det sker, så skal der ydes denne hjælp.
Men ikke kun i den situation bør der være muligheden.
En person i smerter, som ved det ikke bliver værre, og som ikke orker mere efter en tid, flere samtaler med lægen osv. burde også have muligheden.
Dette emne har optaget mig flere gange, da jeg mangler at kunne få den "ro" omkring det. Vide at jeg har muligheden for at få en værdig død, som ikke er tabu som nu, og ikke ties ihjel.
Det at vide at man havde muligheden ville give mig en ro i mit sind.
Hvorfor skal folk udtænke hvordan de vil begå selvmord i smug?
Hvorfor ikke lade dem tage en pæn afsked med familie og venner, og dø hurtigt, uden smerter og kontrolleret??
Årsagen til at det er oppe at vende i mit kun 24årige sind, som måske er meget ældre i visse henseender, er at jeg atter engang har en af de nedture, som de faste læsere ved jeg får tit som tæt.
Ønsker ikke at dø nu, ikke idag, ikke nu.
Men ville ønske at jeg vidste at den dag jeg slet ikke kunne mere, ville der være en mulighed for mig.
I denne omgang er tankerne mange.
Hvad med alternative muligheder?
Finde råd til at få nogle behandlinger som kunne hjælpe fysisk og psykisk.
Tror ikke på den etablerede og accepterede lægestand vi har i Danmark.
Føler ikke tiltroen, og forstår ikke at man ikke forsker mere i det alternative og giver muligheden for det nogle gange.
Men hvad er det rette for mig?
hvad vil være godt??
Igår gjorde jeg mig utroligt mange tanker, og funderede over nogle muligheder:
1) Da jeg tror på reinkarnation i en eller anden form, ville det måske være en ide at finde ud af om det var der min "straf" ligger.
2) Psykisk ville dette sikkert ikke være nok, så psykolog (som jeg har prøvet før, men som enten ikke kom i bund, eller gjorde det værre) eller en anden form for psykisk "dims" til at lære mig at få orden i den del.
3) Fysisk - hvad kan hjælpe mig der?? Der er mange muligheder.
Ingen piller, og ingen nåle er eneste krav.
Så langt, så godt - så mangler der bare $$ og finde ud af HVAD det skal være.
Og er jeg klar? Klar til at få nogle sandheder at vide??
Annika
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.