Hey dagbog, Jeg er den jeg er, og vil ikke lade som om jeg er en anden bare for at behage andre. Man må tage mig som jeg er, -

Jeg ved nogen mener jeg er svær at komme ind på, men det er jeg ligeglad med. Fordi jeg vælger selv om jeg vil snakke med dem der henvender sig. Også fordi det ikke er venskaber jeg leder efter...ikke nu. Også den måde jeg priotere min tid på, der ligger venskaber i bunden..i forhold til en potientiel...

Men når jeg har tid, er jeg også god ved dem. Men Jeg er hård, og jeg holder rene linier. Folk der har pisset mig af, vil altid møde min vrede side, uanset hvad næsten. nå ja, og under alt ligger fyre, dem aner jeg simpelthen ikke hvad jeg skal bruge til....

Men igen, det er altid væsentlig at skille mig ad, i en prof del og en privat del...

jeg kan mærke mit had til dem der har pisset på mig stige..damn jeg mærker vreden banke på...du lyshårede tynde pige, grimme blondine..du gamle ven...må dine krav til andre og dit syn på dem, blive reflekteret tilbage på dig selv. Må dit virkelige ansigt vises som det skræl jeg så. dine lede ord til mig, må de komme tilbage til dig en dag..må du føle som jeg ved dem...jeg forbander dig. Du troede du var hævet over mig, men jeg priser mig lykkelig for at være sparet for nogen sinde at skulle se på dig igen...

når man sætter mig uden for, kan jeg også frit spytte tilbage.