Dagen i går var lang og på sin vis hård. Vi hentede mormor, tog til begravelsen, "drak gravøl", tog hjem en halv time (hvor jeg sov), og tog ud og spise på restaurent sammen med den nærmeste familie. Det svære var at trøste mormor og at se at ikke alle ejede evnen til det samme. Min onkel sad og talte om at hun nu skulle finde en ny mand, hvilket er noget af det dummeste han længe har gjordt. Til gengæld blev mormor ved med at give mig knus for at sige at bedstefar havde været en god mand. I aften kommer hun for at spise aftensmad, og så har hun forhåbentligt lidt mere styr på hendes følelser, for det der var næsten heller ikke til at holde ud. Jeg selv jeg prøver at komme langsomt igang igen, så jeg kan være klar til imorgen. - Men det er jo (heldigvis) ikke hverdags ting det her.