Kære dagbog - måske burde jeg komme med en lygte og råbe gud er død - ok det er gjort før :)

Mit hoved gør ondt igen, og jeg måtte lige tage en tablet.

Jeg fik en hilsen fra en idag, - på et experimental digt, han mente jeg havde talent...nåå ja, betyder ikke så meget - uanset hvad jeg har, ville jeg give det alt sammen for kærlighed. Sådan er livet, jeg har så mange ord..men ingen at låne dem til.

Med min logik tvinger jeg mig til at se positivt på nogle af lektierne - men hele tiden kommer mit indre spørgsmål..du er da kun...du kan sku da ikke blive lærer..Det går aldrig.

Tænker også på ordene " du er ikke alene" nå, ja da sidder da ikke andre omkring mig.

Måske burde jeg istedet råbe, ordet er dødt - det har mistet sin værdi, give folk deres cyber kram tilbage, og spørge om DE kunne mærke det.. for blot at smadre lygten og gå....Må hellere gå iseng og forsøge at drømme om det gode,....tættere på det kommer jeg ikke.
__

Jeg fik endnu et julekort fra en pige jeg engang arbejdede sammen med, månen...Hende jeg hjalp lidt med det sproglige :) brevet slutter med love måne :)*S* Så husker hun mig måske alligevel. - Så digter, skriv hvad du har lært, lad ordene vandre ned på papiret, og lad hvert ord stå som en lysende stjerne, og hver sætning danne et billede der viser vej.