Jeg har redigeret i novellen "Farligt venskab" og håber at læseoplevelsen er blevet bedre. Jeg har afkortet sætninger og tilføjet en anelse mere tekst, og syntes det hele virker flere flydende nu frem for tidligere. Det bliver i al fald ikke bedre end det er nu, så hvis det ikke er godt nok så er det bare ærgeligt. Jeg er taknemmelig for den input jeg har fået på Fyldepennen til historien, for det er om at komme problemer til livs i en tekst, hvis der er nogen. Læseoplevelsen skulle gerne være i top og ikke halte undervejs. Ganske vidst synger hver fugl med sit næb, men der er grænser for hvad man kan tilbyde andre læsere. Så er det godt man kan blive rettet her på Pennen, og få indsigt i hvad man kan forbedre.
I går gik jeg igang med at redigere i en novelle fra 2018. Jeg opdagede til min gru at jeg havde skrevet historien i nutid, så det fik jeg stort set rettet til datid. Jeg skal lige have gennemlæst teksten igen for at se ad om jeg har kommet det hele til livs.
Der kan let gemme sig ord i nutid stadigvæk, så måske kræver det et par gennemlæsninger før jeg er kommet det hele til livs. Men det er nok spildt arbejde i længden, for i sidste ende ender det nok med at jeg sletter en del af teksten og tilføjer nyt istedet for. Så alt i alt bliver det til en komplet ny historie, når den engang er færdigskrevet.
Sidder og drikker varm vandkakao, mens jeg inde i mit hoved planlægger hvad novellen skal indeholde og ende med. Regner med at jeg giver mig til at skrive på historien her i weekenden, så jeg kan få afsluttet idéen, der begyndte for 6 år siden. Der er sket meget med min kreativitet siden rejsen begyndte i 2018, og jeg kan huske, at jeg dengang kæmpede med at ryste idéen ud af ærmet. Det burde være en smal sag nu om stunder for mig. Kan altid benytte et mindmap, hvis det hele skulle falde til jorden - og starte om igen. Planlægning er til tider nødvendig for en historie - specielt hvis der er for mange idéer til stede. Så er det godt at sorte ud i sine tanker og planlægge hvad der skal ske. Men nok om det.
Er strandet i Stephen Kings roman, Desperation. Det kniber det med læselysten. Dermed er det ikke sagt at romanen er noget skrammel, men jeg higer blot ikke after slutningen, men synes historien trækker ud i langdrag. Måske er det fordi der er en del mennesker med i historien, og det af den grund trækker ud. Men sådan er det vel med alle bøger - man skal lige være i humør til pågældende historie.
Skal nok nå at læse bogen færdig på et eller andet tidspunkt. Men for nu haster det ikke.
Jeg skal have pastaret fra i går til aftensmad. Kan ligeså godt spise rester end at smide ud. Mad er jo dyr nok i sig selv plus jeg undgår eventuel madspild, hvilket er godt. Skal dog have kogt en lille skvat pasta mere, da der ikke er nok til en panderet i øjeblikket.
Jeg har være oppe siden klokken otte, for tænkte at det kunne være Postnord kom forbi min pakke som lovet. Nogle gange kommer Postnord allerede klokken ni og andre gange lige ved klokken tolv, men sådan skulle det åbenbart ikke være i dag.
Postnord har lige været her og klokken er 14:23, men bedre sent end aldrig. Nu kan jeg ånde lettet op og høre musik og spille, hvis det er det jeg vil.
Det er ved at blive småmørkt i krogene. Tror jeg tænder noget lys og ryger mig en smøg mens el-kedlen varmer vand til endnu en kop varm kakao.
God fredag til alle.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.