I dag er det min fødselsdag og jeg har fået lykønskninger, som varmer ekstra meget ovenpå det halvkedelige vejr udenfor. Dagen er langt fra omme så jeg har sat en kande kaffe til over, mens jeg gør indre årlig status over livet bagud og forud.

Jeg er fyldt 52 og fri som fuglen, fordi jeg hverken er i et parforhold eller har børn som jeg forpligter mig overfor. Jo vist er det et savn ikke at have sat børn i verden, men tænker det er ved at være for sent for mit vedkommende. Men så giver jeg i det mindste ikke min sygdom videre, hvilket er det eneste positive jeg kan se i den sammenhæng.
Selvfølgelig kunne det godt være at sygdommen skippede næste generation - det er ikke til at vide, og får formentlig aldrig svar derpå.

Som ung var jeg overbevist om at jeg fik børn og gemte endda på mine børnebøger, så de kunne gå i arv, men livet havde andre planer med mig.
Jeg gider ikke græde over spildt mælk, selv om jeg da til tider godt kan ærgre mig over ikke at have fået noget afkom, som jeg kan ringe til en våd og ensom søndag. Livet går videre og man må bare få det bedste ud af det, og værdsætte de gode dage.

Dårlige dage har der været nok af i år, men intet der ikke kunne medicineres borte. For hvert et dårligt udfald jeg har haft, har jeg lært noget nyt om mig selv. Hvad jeg er i stand til og hvad jeg ikke overskue. Selvindsigt er god ting, og man lærer så længe man lever ens egne grænser.

Jeg har fået begyndt på Stephen Kings roman Desperation, og nyder at blive underholdt. Tænker at jeg også en skønne dag vil skrive på en roman der har været i baghovedet siden 90'erne, når jeg er parat til et større projekt. Men for nu nøjes jeg med kortprosa og noveller. Mine noveller bliver gradvist længere og længere hvilket er et godt tegn. Fortællertrangen er der jo virkelig brug for, hvis man skal til at skrive en hel roman.

Jeg er glad for den feedback, jeg har fået på Fyldepennen. Det har fortalt mig hvad der er en gode og dårlige idéer.
Jeg f.eks. lært at for mange detaljer dræber læselysten i en tekst på længere sigt, så det skal jeg arbejde på. Må fylde teksten ud med andet information i stedet for, så læseren ikke keder sig for meget.

Aftensmaden har jeg besluttet for at at skal være marineret mørbrad med hasselbagte kartofler og whiskys sovs. Tænker at det ikke er det værste man kan få at spise og så laver maden tilmed næsten sig selv. Det er kun lige mørbraden der skal svitses på panden, der er det største arbejde. Ved endnu ikke om kartofler bare skal skrubbes så der kommer lidt vitaminer på bordet eller om de skal skrælles. Plejer ellers at skrælle dem, men kartofler med skind i ovnen smager jo også godt. Det hele bliver i al fald mere rustikt i smagen.

Har fået pengegaver i fødselsdagsgave og vil shoppe lidt tøj for dem. Trænger gevaldigt til nogle nye cowboybukser som jeg ikke taber uden brug af bælte, fordi jeg har tabt mig siden sidste tøjindkøb.

Nu vil jeg skænke mig en kop kaffe til og slappe lidt af med Kings Desperation.

Forsat god dag og beklager det dårlige vejr. Jeg kan ellers sværge på at jeg har været artig i år.