Selvom glæden og forventningen fylder mest, så er jeg begyndt at grue for min novellesamling, nu hvor den er ved at se enden.

Fordi der er ikke lang tid til at jeg sender den ind til det første forlag og for at beskytte mig selv, regner jeg med afslag, men mine tanker tager pludselig kontrollen og ryger helt over i den anden grøft.
Hvad nu hvis det er noget gedigent LORT?

Jeg har læst dem og rettet i dem så meget at jeg ikke kan skelne fra alm. lort og luksus lort. den ene dag synes jeg de er geniale, den anden noget frygteligt bras.
Jeg er glad for at jeg har fundet en korrekturlæser, fordi jeg har mistet min objektivitet og mit overblik.

Og min fornemmelse i maven kan jeg ikke stole på, føler jeg.
Jo...camilla, det er i orden det du har lavet, men er det godt nok, er det orginalt, er det skrevet godt? AT finde sin egen stil, er ligeså svært som at finde ro i sit liv. fordi man vil altid blive påvirket af andre og især af dem man beundrer.

men jeg er ikke bange, bare nervøs, fordi nu nærmer tiden sig snart og det går stærkt.