Hej dagbog, - I dag sætter jeg et lys ved min mors sten. Hun er der ikke til at se det, desværre. Min far græder endnu, og jeg bruger alle mine evner til at holde mine tåre tilbage. Der er for meget snak om den sidste tid, for meget snak om arv og de mange penge. Der er for meget snak om det dårlige. Jeg prøver i stedet at snakke om før mor blev syg, - givet, jeg forstår stadig ikke at hun er væk! jeg forstår stadig ikke, at jeg ikke kan give hende det kram.. Men jeg lever i den virkelige verden, så uanset om jeg kan forstå det eller ej, så er det sådan det er.

Min far vil hente mig skrev han, for vejret er dårligt. Jeg lader ham gøre det, - for hvis jeg skrev jeg hellere ville komme selv, så ville der ikke være brug for ham.. og måske har han brug for, at føle at der er brug for ham. Jeg ved det ikke.. Men mit hoved analysere altid, og ser på konsekvenerne af mulighederne. Jeg vill hellere cykle hjem til ham selv, så kan jeg bedre selv cykle hjem igen. hvis han køre mig, er jeg mere afhængig... Men sådan må det være, -

jeg kan nå at høre "Coldplay - Fix You" et par gange...