Kære dagbog, hvor er det dog længe siden.

Frygt ej dog! Alt er vel og godt hos mig, dog er disse ord det meste jeg har skrevet i flere måneder, hvilket gør så ondt på sjælen; ikke at have evnen til at formulere mig som jeg ønsker i mine tekster, dog er lysten konstant.
Der sker bare så meget i mit liv så pludseligt, at jeg ikke har overskuddet til at være kreativ eller aktiv herinde på fyldepennen, trods det faktum at jeg endda stadigvæk gerne vil. Viljen er stor, men evnen er lille!
Ingen bekymring for at jeg er vågen så sent! Jeg har blot brugt de sidste utallige timer på at kigge på decor til det hjem jeg en dag vil have, når jeg får råd til at bo i noget større i fremtiden, dog kan jeg simpelthen ikke beslutte mig for en æstetik... livet er godt hvis det er ens største bekymring, hva? Haha