Fredag kørte jeg en smut til Århus. Hele vejen derop regnende det, hvilket jeg ikke syndes er helt fedt. For mange år siden da jeg kørte for min far, havde jeg en tur til Hirtshals. På vejen hjem fik jeg akvaplaning og endte ved en skraldespand på en rasteplads. Da bilen begyndte at sejle, fik min højere forhjul fadt i en græsrabat imellem vejen og rastepladsen og jeg fik en lille svingtur. Det første jeg registrere var at folk der kommer kørende, og kikkede som om "hvorfor holder hun der". Jeg reagerede med at blive sur og begyndte at dytte helt vildt. De kunne ikke bare køre forbi! Vupti så kom der 3 - 4 bilister mig til undsætning. Der blev ringet efter Falk og imens prøvede en af blisterne at trække mig fri af skraldespanden. Min venstre baghjul var ved mødet blevet trykket sådan ind, så bilen umulig kunne køre videre. Tilfældigt kom en Falkbil kørende forbi og han aflyste den anden. Bilen op på ladet og jeg blev kørt ind på Falkstationen. Inden jeg havde set mig om, havde de sat mig på et tog hjem. Det var først på toget jeg reagerede. Jeg brød fuldstændig sammen og græd stort set hele vejen hjem de 5 timer det tog. Længe leve DSB på vestkysten. Er stadig lidt fortørnet over at Falk ikke lige gav mig en kop kaffe, og en snak inden de sendte mig videre. Så havde min reaktion måske ikke været så voldsom. Teoretisk kunne der også være sket en fysisk skade, der var skjult af adrenalinen. Nå tilbage til fredag. Selv om det er mange år siden, så sidder det stadig i mig. Specielt på motorvejen, hvor akvaplaning kan tage mange med sig. Jeg skruede højt op for musikken og sang med, så tankerne ikke kunne få frit løb. Det hjalp... På vejen hjem regnede det endnu mere. Jeg holdt ind på en tank og mod mine principper tændte jeg for mofibo. Regnen var larmende og det var svært at høre, så jeg satte mobilen i min bh for at komme tæt på højtaleren. Har siden tænkt på om man kan få et klip/bøde for brystholdt mobil? Normalt kan jeg godt lide at køre på motorvej, men pga. vejret og myldretidstrafik drejede jeg fra og kørte hjem over Billund. Sagde drillende til Claus at, jeg kunne smutte ind i lufthavnen og se om jeg kunne få kunder med retur.
Vi havde besøg af nr. 2 i går. Han var her i 8 timer og munden stod ikke stille på ham. Puha det kan godt mærkes at vi ikke har små børn mere.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.