Har på det seneste lavet en del ændringer i mit liv, som har gjort mig mere lykkelig. For nogle måneder siden så gik jeg på Administrationsbachelorstudiet på UCN. Et studie, som jeg følte mig meget tilpas med i en lang periode, men hvor jeg stødte på nogle udfordringer, som betød, at jeg ikke kunne fortsætte på studiet. Jeg havde igennem en lang periode kæmpet meget med stress og da jeg har to diagnoser, som også kan blusse op og gøre min hverdag og liv generelt til tider besværligt. Men jeg har igennem den seneste måneds tid igen fået bygget mig selv op vigtigst af alt også rent mentalt og i den forbindelse så synes jeg, at det er vigtigt at kunne være åben omkring psykiske diagnoser og udfordringer. Jeg har to diagnoser. Jeg har en Asperger diagnose som i dag hører indenunder en samlet diagnose (Autisme Spektrum Forstyrelse) og så har jeg en mild grad af Skizofreni. Der vil altid være udfordringer i livet fra tid til anden men ud af de mørkere stunder rent mentalt så er det også muligt, at komme ud på den anden side. Jeg er for en måneds tid siden begyndt med et brobygnings-forløb på handelsskolen i Aalborg hvor jeg efter det gerne vil begynde med en kontoruddannelse efter endt brobygning til marts og da jeg har min gymnasiale uddannelse, så kan jeg forkorte studietiden ned med et år og også måske med mulighed for at få merit oveni.

Jeg har også igennem nogle år haft en bostøtte da jeg har et par diagnoser, fordi det er en god støtte at have i hverdagen og også fordi jeg har meget gavn af det. I går havde jeg det første møde med min nye bostøtte fordi min gamle bostøtte er sygemeldt i en periode. Jeg har ellers en meget normal hverdag, men ligesom alle andre, så har jeg også mine udfordringer indimellem og derfor så har jeg, som tidligere nævnt gavn af at have en bostøtte på forskellige måder.

Psykiske såvel som fysiske udfordringer er ingenting at være flov over og burde ikke være et tabu, at tale om. I en tid hvor der er fokus på at der skal være flere ressourcer for eksempel inde i psykiatrien. Så flere forhåbentligt kan få den rette hjælp, som de har brug for. Det ser jeg som en positiv ting. Jeg har også (ud fra hvad andre mennesker har delt med mig) fået af vide, at det ikke er alle, som har positive erfaringer med psykiatrien. Hvilket gør mig ondt at høre. Men håber på at der fremadrettet bliver lyttet til mennesker som kommer ind i psykiatrien og gerne vil have hjælp til at de kan få det liv, som de drømmer om.